OL -Honduras sendte Argentina ud af OL
2016-08-10 19:58:20
Foto: Getty Images

Honduras sendte Argentina ud af OL

Honduras og Argentina spillede onsdag aften 1-1, og dermed snuppede førstnævnte, sammen med Portugal, billetten til kvartfinalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Onsdag aften blev sidste runde spillet i OL-turneringens gruppe D, og det endte med en lille overraskelse. Honduras og Argentina stod overfor hinanden i en direkte kamp om at gå videre i turneringen - og det var førstnævnte, der med et 1-1-resultat trak det længste strå.

Begge hold formåede undervejs at brænde på straffespark - Honduras i første halvleg og Argentina i anden halvleg. Det så dermed længe ud til, at kampen skulle ende målløs. Men efter 75 minutter scorede Honduras' Anthony Lozano til 1-0 på straffespark.

Argentina var dermed i sækken og skulle score to mål for at gå videre. I overtiden lykkedes det Mauricio Martinez at udligne - men det var ligegyldigt. Honduras var videre med en bedre målscore.

 Andetsteds spillede Algeriet og Portugal ligeledes den sidste kamp i gruppe D. Portugal, som allerede var videre, bragte sig foran efter 25 minutter, mens Algeriet fik udlignet fem minutter senere til kampen resultat, 1-1.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce