I efteråret blev AC Horsens købt af amerikanere, og siden er der sket lidt af hvert i klubben.
Klubben har hentet mange nye spillere ind, mens der også er sagt farvel til flere forskellige som Jacob Buus, der pludselig ikke længere havde en fremtid i Horsens. Læs mere her.
Onsdag blev sportschef Niels Erik Søndergaard fyret, og efterfølgende talte bold.dk med den rutinerede Horsens-spiller Jakob Ankersen, der kunne berette om kaotiske tilstande i klubben.
Det er dog ikke noget, som Horsens-anfører Matej Delac kan nikke genkendende til.
- Forbliv rolige gule fans! Der er ikke kaos i klubben.
- Lad os holde sammen, være positive, fokusere på banen og på den langsigtede strategi, skriver målmanden på det sociale medie X.
Artiklen fortsætter efter billedet

Herefter blev målmanden spurgt ind til de interviews, som Jacob Buus og Jakob Ankersen har medvirket i, hvor Ankersen eksempelvis selv siger, at det er kaotisk i klubben.
- Jeg har ikke læst artiklerne. Jeg så bare overskrifterne og mange negative nyheder om klubben på X. Det her er bare min ærlige mening om situationen, uddyber keeperen på det sociale medie.
31-årige Delac har været i Horsens siden 2018, og dermed er han den spiller, som har været længst tid i klubben.
bold.dk har også talt med Niels Erik Søndergaard efter onsdagens fyring. Læs mere her.
Captain and the longest-serving player in the squad speaking: ”Stay calm GULE fans! There is no any chaos in the club.Let’s stick together, be postive, focus on the field and on the long term strategy” 💛🖤💛🖤 @AC_Horsens pic.twitter.com/F4pQrJycTh
— Matej Delač (@MatejDelac) January 24, 2024

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Betinia Liga


































