2022-11-09 21:38:09

Horsens-chef trods otte ændringer: Vi nedprioriterede ikke

AC Horsens-cheftræner Jens Berthel Askou mener ikke, at det var en nedprioritering at skifte otte spillere før pokalkampen mod Vejle Boldklub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

VB

1 - 0

ACH

70'
1 0
Mouhamadou Drammeh
Mål

Der blev rystet godt og grundigt i posen for AC Horsens, da holdet onsdag tabte 0-1 mod Vejle Boldklub i pokalturneringen.

Jens Berthel Askou havde ændret hele otte pladser i forhold til startopstillingen i fredags mod Randers FC, hvor det blev til en sejr på 5-1.

Cheftræneren mener dog ikke, at der var tale om en nedprioritering af kampen mod lokalrivalerne.

- Der var mange, der havde fortjent at få kampen. De har vist gennem tid, at de er fuldgode erstatninger, så jeg synes ikke, at vi nedprioriterede kampen. Vi prioriterede den så hårdt, som vi kunne.

- Jeg synes, at det var det helt rigtige at give spillere med friskhed og sult chancen for at vise sig frem. Der var mange kvalitetsspillere på banen med erfaring, siger Jens Berthel Askou til bold.dk.

Indtil videre har oprykkerne haft en god start på tilværelsen i Superligaen, og med en sejr over OB søndag samt et nederlag for AaB mod FC Nordsjælland kan holdet overvintre 10 point over nedrykningsstregen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokalen -Horsens-chef trods otte ændringer: Vi nedprioriterede ikke
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Derfor blev træneren spurgt, om det det var bevæggrunden for den store udskiftning.

- Både og. Der ligger en prioritering i, at vi lever af at skulle spille i Superligaen. Vi har en smal trup, og vi skal holde alle skarpe. Men det handler også om at spille folk, når der er mulighed for det. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var måske ikke et sammenspillet hold, men vi lykkedes med at lave resultater i pokalen sidste år, selvom vi roterede meget, siger Horsens-cheftræneren.

Onsdag var Vejle overlegne i det meste af kampen, og Horsens havde meget svært ved at skabe chancer.

- Det kneb med det i kampen. Selvfølgelig er man delvist afhængig af, om man har sine bedste spillere til rådighed. Det siger sig selv, men jeg havde også en forventning om, at dem vi havde på banen kunne have skabt flere chancer.

- Det lykkedes vi ikke med, og det er vi ærgerlige over, siger Jens Berthel Askou til bold.dk.

Søndag klokken 14 spiller Horsens mod OB i Superligaen, inden holdene går på vinterpause på grund af VM i Qatar.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

VB

1 - 0

ACH

70'
1 0
Mouhamadou Drammeh
Mål

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0