International -Horsens henter hurtig og gratis offensivspiller
Foto: AC Horsens
2019-08-14 13:51:03
Foto: AC Horsens

Horsens henter hurtig og gratis offensivspiller

Horsens har lavet en aftale for resten af sæsonen med den 25-årige serbiske offensivspiller Uros Nenadovic. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Horsens sendte forleden Kasper Junker til Norge på en lejeaftale for resten af sæsonen, og hullet efter angriberen er nu lukket med en gratis serber. 

25-årige Uros Nenadovic kommer således transferfrit efter et ophold hos armenske Alashkert. 

- Han er en ukendt spiller i dansk fodbold, men han har lige spillet Europa League og gjort en god figur mod Steaua Bukarest, og han er en spændende spiller, der kan spille de tre offensive positioner, hvor vi har brug for øget konkurrence. 

- Vi har en fin startopstilling, men vi har brug for spillere, der kan presse sig på, og det har vi en forventning om, at Nenadovic kan. Vi har fået rigtig gode referencer på ham, og han er en teknisk dygtig og hurtig spiller, der arbejder hårdt i holdets tjeneste, siger manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside. 

Nenadovic fremhæver blandt andet sin hurtighed. 

- Jeg har fået et rigtig godt indtryk af AC Horsens, hvor spillerne og trænerne har taget godt imod mig, og faciliteterne er fantastiske. Jeg er en hurtig spiller, der har det bedst på kanten eller i angrebet, og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet med assists og mål, siger serberen. 

Nenadovic har haft karrierens skarpeste periode i Alashkert, hvor det er blevet til 22 scoringer i 92 kampe.

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce