

Fredag aften tog AaB hjemme mod AC Horsens i femte runde af Betinia Ligaen.
Gæsterne lagde aggressivt fra land og efter 15 minutter var Sebastian Pingel tæt på at bringe Horsens foran.
Kristian Kirkegaard lagde en aflevering tilbage i feltet til Sebastian Pingel, der afsluttede første gang, men Vincent Müller i AaB-målet var vågen og fik sendt bolden ud til et hjørnespark.
Efter 32 minutter bragte Kristian Kirkegaard Horsens foran, da han sendte et skud afsted fra siden af, der efter en afretning endte i AaB-målet til stillingen 1-0.
AaB’s Kelvin John var kort før pausen tæt på at sende en udligning i kassen, men en fremadstormende Matej Delac forhindrede Kelvin John i at sende bolden i mål.
AaB gik derfor til pause nede med 1-0 mod AC Horsens.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ondt blev til værre for AaB efter 62 minutter.
Mikkel Kallesøe forsøgte at heade et indlæg væk fra feltet, men bolden endte i stedet for fødderne af Sebastian Pingel, der sendte bolden videre til Kristian Kirkegaard, som kunne sende bolden i mål til 2-0.
AaB formåede ikke at svare tilbage på AC Horsens scoringer, og der faldt derfor ikke flere scoringer i kampen.
AaB tabte derfor med 2-0 hjemme til AC Horsens.
AC Horsens topper Betinia Ligaen efter sejren, men Kolding IF kan erobre pladsen tilbage lørdag, når de møder Lyngby.

Premier League-klubber jagter Froholdt
Hattrick | Afsnit 77I Portugal fortsætter Victor Froholdts vilde gennembrud med at skabe opmærksomhed og nu fra nogle af Premier Leagues største klubber.
Læs mere
AaB
AC Horsens
Betinia Liga





































