2022-11-13 16:10:08

Horsens og OB delte pointene i medrivende fodboldkamp

AC Horsens og OB spillede 3-3 i en fremragende Superligakamp søndag eftermiddag på CASA Arena.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 17. runde

FT

ACH

3 - 3

OB

4'
0 1
Emmanuel Sabbi
Mål
19'
0 2
Yankuba Minteh
Mål
34'
1 2
Aron Sigurdarson
Mål
37'
2 2
Thomas Santos
Mål
51'
3 2
Thomas Santos
Mål
56'
3 3
Issam Jebali
Mål

AC Horsens jagtede sæsonens syvende sejr i dagens kamp mod OB, der ligeledes kunne få sejr nummer syv.

Begge hold var tændte, og kampen startede i et hæsblæsende tempo, som skulle vise sig at vare nærmest alle 90 minutter.

OB fik klart den bedste start på kampen, hvor de satte sig på spillet og byggede op fra bagerste geled.

De fik, kontrolleret men hurtigt, vævet sig frem mod AC Horsens' felt, og efter bare tre minutter havde udeholdet allerede bolden i nettet.

Efter lidt klumpspil i Horsens' felt, og en fejlet clearing, endte bolden hos Björn Paulsen, der med panden kunne sende bolden hen til Emmanuel Sabbi, der fra det lille felt headede bolden ind bag Markus Bobjerg.

Sabbi var nært blevet dobbelt målscorer efter 15 minutter, hvor han blev sendt i dybden fra midterlinjen, men hans chip-forsøg gik desværre forbi stoplen.

AC Horsens var ikke chanceløse i kampens åbning, hvor de hellere end gerne smed mange mand med frem, når de havde bolden.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Horsens og OB delte pointene i medrivende fodboldkamp
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det betød dog at restforsvaret var begrænset, og det lukrerede OB på med sine hurtige spillere, og efter et par advarsler fra udeholdet gik det så endeligt galt for AC Horsens.

Sabbi fik bolden i midtercirklen og drev den ned mod feltet. Til højre for ham kom Yankuba Minteh stormende, fuldkommen udækket, og efter en simpel tværaflevering kunne den unge kantspiller score med en følt inderside over i det venstre sidenet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom de nu var bagud med to, fortsatte AC Horsens ufortrødent med at angribe med mange mand, og OB lurede stadig på omstillingerne, men blev ikke alt for farlige.

Efter 33 minutters spil skulle hjemmeholdets offensive vedholdenhed så give pote, da Moses Opondo modtog bolden i højre side af banen og drev den på tværs af OB's feltkant.

Hans sidste berøring blev dog for tung, men heldigvis stod Aron Sigurdarson klar midt for mål og kunne med et tørt spark sende bolden ind bag Martin Hansen.

Og bare to minutter efter reduceringen kom udligningen også. Denne gang var det Lubamba Musonda, der fandt Thomas Santos med en aflevering skråt tilbage fra baglinjen i venstre side af feltet.

Holdene kunne derfor gå til pause med stillingen 2-2 efter en hæsblæsende første halvleg.

Kort inde i anden halvleg blev Minteh igen spillet fri i AC Horsens-feltet, og med et flot fodskifte rundede han Bobjerg og lagde bolden i nettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men efter konsultation med VAR blev målet trukket tilbage, da Minteh modtog bolden i en offsideposition.

I stedet var det hjemmeholdet, som kom foran kort tid efter.

Anders Jakobsen havde bolden i feltet og gjorde klar til at afslutte, men blev tacklet lige i skudøjeblikket. Der blev appelleret for straffespark af hjemmepublikummet, men alt imens det skete, faldt bolden ned for fødderne af Santos, der resolut sparkede bolden i nettet.

Kampen var nu vendt fuldkommen på hovedet.

Horsens-tilhængerne kunne dog kun nyde føringen i fem minutter, før OB slog igen.

Sabbi kunne notere sig for sin anden assist i kampen, da han spillede Issam Jebali fri, og tuneseren afsluttede klinisk fladt mod fjerneste stolpe.

Derefter lignede det, at begge hold lige skulle trække luft ind efter en hektisk start, og spillet kom derfor ned i tempo.

Begge hold forsøgte at stikke til hinanden i ny og næ, men de helt store chancer udeblev for en stund.

I dommerens tillægstid blev der også givet et rødt kort. OB's Mihajlo Ivancevic modtog udvisningen efter en tackling på Simon Makienok ved midterlinjen, men efter at have kigget aktionen igennem på VAR-skærmen, blev kortet trukket tilbage.

Efter lidt diskussion frem og tilbage mellem dommeren og Horsens' trænerstab, blev kampen sat i gang igen.

OB fik en dødboldsmulighed til allersidst, men Jeppe Tverskovs afslutning efter Jebalis frispark sad lige på Bobjerg.

Kort tid efter blev kampen fløjtet af.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 17. runde

FT

ACH

3 - 3

OB

4'
0 1
Emmanuel Sabbi
Mål
19'
0 2
Yankuba Minteh
Mål
34'
1 2
Aron Sigurdarson
Mål
37'
2 2
Thomas Santos
Mål
51'
3 2
Thomas Santos
Mål
56'
3 3
Issam Jebali
Mål

15 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0