







Søndagens kamp mellem Sønderjyske Fodbold og AC Horsens blev en mærkværdig en af slagsen.
Særligt det røde kort til Stefan Velkov endte med at få stor betydning for resten af kampen.
Det var et rødt kort, som Sønderjyske-lejren ikke var tilfredse med, og det skabte en del umiddelbare frustrationer på banen.
De frustrationer fik AC Horsens' Julius Madsen også prikket mere til, da han kort efter det røde kort gav et ordentlig skub i til Rasmus Vinderslev, der fik Sønderjyske-anføreren op i det røde felt.
Kaptajnen rejste sig og skubbede Julius Madsen i brystet, inden dommeren fik dæmpet gemytterne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter opgøret satte Julius Madsen ord på situationen.
- Jeg synes jo egentlig, at det var en ren tackling, og det var bare god lir fra min side af det. Og for at give noget energi til holdet og energi til mig selv. Det var egentlig ikke rettet mod ham. At han så har en reaktion på det, synes jeg bare er fedt, siger han til Bold.
Julius Madsen forstår godt frustrationerne ovenpå et rødt kort, hvor man forsøger at presse dommeren til at lade en række kendelser gå det pågældendes hold vej.
- Ja, men det er klart, at de prøver at påvirke dommeren. Det skal de jo også. Der er måske også en situation, hvor de kan få et strafspark, det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er klart, at når man er en mand nede, så prøver man at søge nogle ting for at få noget med sig. Det er bare en del af fodbold.
AC Horsens endte med at vinde 5-2 i Haderslev.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga




























