AC Horsens byder forud for den kommende sæson endnu et nyt ansigt velkommen i førsteholdstruppen i form af David Kruse.
Den unge midtbanespiller slår til daglig sine folder på klubbens U19-mandskab, hvilket han som udgangspunkt skal fortsætte med, men fremover bliver han en fast del af Superliga-truppens træning.
Horsens-træner Jonas Dal roser den talentfulde midtbanemand.
- David Kruse er en dygtig spiller, der har kvalitet til at bidrage i Superliga-truppen, og det er derfor, vi har rykket ham op. Vi vil rigtig gerne have flere af vores egne spillere til at blive en fast bestanddel af Superliga-truppen, og David Kruse vil udvikle sig endnu mere og tage endnu et step i sin udvikling ved at blive presset hårdere i den daglige træning.
- Han skal først og fremmest spille kampe for U19, men der er ingen grund til at tage ham op i Superliga-truppen, hvis vi ikke tror på spilletid til ham i 3F Superligaen, siger Jonas Dal i en pressemeddelelse og tilføjer:
- Jeg har set David Kruse til træning og i kamp, da han fik 25 minutter mod OB, og jeg kan godt se, hvor dygtig han er, men det er en kombination af, hvordan folk i klubben har set hans udvikling, og jeg skubber gerne en stor del af æren for det over til Akademiet, der har arbejdet godt med David.
- Det her er endnu et bevis på det gode arbejde på Akademiet, og vi har jo senest set den gode historie med Jeppe Kjær, men der er flere talenter på vej, og nu har endnu et af dem fundet vej til Superliga-truppen, siger Jonas Dal.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AC Horsens
3F Superliga

































