Kun med Bold+
Det er oftest pengene, der spiller en altafgørende rolle i fodboldens verden.
I syv ud af ti tilfælde er det investeringerne, der på den lange bane bestemmer, hvem der ender med at vinde.
Men mange penge gør det ikke alene. Der skal også klogt købmandskab og sultne spillere i en cocktail, så tingene går op i en højere enhed.
Det er foreløbig ikke sket i AC Horsens efter snart to års amerikansk ejerskab.
Kun én ting har været sikker indtil nu: Det er de blodrøde tal, der præger AC Horsens. Når 2025 er slut, har klubben tabt i niveauet 120 mio. kr. på to år med Bill Binnie som ejer.
Men AC Horsens befinder sig i en liga for sig selv i Betinia Ligaen. For de kan gøre, hvad de vil.
De kan nærmest hente de spillere, de vil. For de betaler spillerne helt andre summer, end det normalt er tilfældet i landets næstbedste fodboldrække.
AC Horsens kører med et spillerbudget i niveauet 40-50 mio. kr., og det svarer reelt til en top-8 klub i Superligaen.
Kom med Bold i kulisserne og se nærmere på en række transfers, hvor andre klubber har vist interesse, men er blevet slået på målstregen, når Horsens begynder at spille med musklerne.


AC Horsens
Betinia Liga