FC Midtjylland forstærkede sig tidligere på dagen med tjekkiske Vaclav Kadlec. Den 23-årige offensivspiller har sat sin signatur på en fire-årig kontrakt med de danske mestre.
Han kommer til fra Eintracht Frankfurt, hvor han var holdkammerat med den tidligere Brøndby-keeper, Lukas Hradecky. Den finske målmand tror på, at Kadlec bliver en gevinst for Superligaen.
- Han er meget dygtig i en-mod-en-situationer, er god til at holde farten og så er han en af de bedste og mest præcise afsluttere, som jeg har stået mod, siger Hradecky til bold.dk.
- Jeg er spændt på at se, hvordan den danske liga passer til ham. Men jeg er sikker på, at han kommer til at score mål.
Kadlec har i denne sæson optrådt to gange for Eintracht Frankfurt.
bold@bold.dk


FC Midtjylland
Eintracht Frankfurt





























