DFB Pokal -Hradecky og co. cruisede sikkert i finalen
2020-06-09 22:41:01
Foto: Getty Images

Hradecky og co. cruisede sikkert i finalen

Leverkusen var overlegne, da de sendte pokaldræberne Saarbrücken på sommerferie og sig selv i pokalfinalen med en 3-0-sejr. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - semifinale

FT

SAA

0 - 3

LEV

11'
01
Moussa Diaby
Mål
19'
02
Lucas Alario
Mål
58'
03
Karim Bellarabi
Mål

Der var sommerkamp-stemning, da Regionalliga-holdet Saarbrücken tirsdag hjemme dystede med Leverkusen om en plads i DFB Pokal-finalen.

Saarbrücken havde slået blandt andre Köln og Düsseldorf fra Bundesligaen og Jahn Regensburg fra 2. Bundesligaen ud på sin vej til semifinalen, men de havde til gengæld ikke spillet en tællende kamp i tre måneder inden dagens semifinale.

Og det kunne ses. Leverkusen sad tungt på spillet og chancerne fra første fløjt, og der var reelt aldrig den mindste spænding om resultatet.

Efter 11 minutter lagde Kerem Demirbay bolden frem i feltet, hvor Moussa Diaby fik masser af plads og tid til at sparke Leverkusen på 1-0.

Små ti minutter senere gik Saarbrückens keeper og en forsvarspiller helt galt af et indlæg, og så kunne Lucas Alario sparke en løs bold i kassen til 2-0.

Leverkusen havde flere chancer i første halvleg, hvor værterne til gengæld ikke fik truet Lukas Hradecky i den anden ende, men det blev ved to mål efter 45 minutter.

Den finske keeper måtte diske op med en redning i starten af anden halvleg, men ellers var billedet det samme som før pausen, og efter en times spil bankede Karim Bellarabi Leverkusen på 3-0 efter en lækker teknisk detalje og assist af Demirbay. 

Leverkusen trykkede videre i moderat tempo efter scoringen, men Saarbrücken holdt scoren nede på 3-0, og derved stoppede deres pokaleventyr.

Onsdag dyster Bayern München og Eintracht Frankfurt om den anden finaleplads. Finalen spilles den 4. juli i Berlin.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - semifinale

FT

SAA

0 - 3

LEV

11'
01
Moussa Diaby
Mål
19'
02
Lucas Alario
Mål
58'
03
Karim Bellarabi
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce