Den brasilianske midtbanespiller Walace er havnet i problemer i sin tyske klub Hamburger SV.
Klubben har nemlig valgt at degradere Walace til U21-holdet efter disciplinære problemer, skriver klubben på sin hjemmeside.
Walace har været impliceret i et par uheldige episoder i løbet af sæsonen, og i weekenden, da han ikke var med i kampen mod Hertha Berlin, valgte brasilianeren ikke at møde op på stadion og støtte holdkammeraterne.
Derfor får han nu en tænkepause på ungdomsholdet, siger klubbens sportsdirektør, Bernhard Peters, ifølge klubbens hjemmeside.
I vinter udeblev midtbanespilleren ligeledes fra klubbens træningslejr.
Walace har spillet 18 kampe for HSV i Bundesligaen i denne sæson.


Hamburger SV
Bundesliga






























