Bundesliga -HSV-duo foran disciplinære sanktioner
2018-03-19 10:24:16
Foto: Getty Images

HSV-duo foran disciplinære sanktioner

HSV-spillerne Kyriakos Papadopoulos og Walace kan se frem til disciplinære sanktioner efter deres udtalelser og manglende tilstedeværelse i kampen mod Hertha Berlin, beretter sport.de.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hamburger SV led i weekenden et smerteligt nederlag hjemme mod Hertha Berlin efter et tidligt føringsmål af Douglas Santos.

Nederlaget efterlader traditionsklubben i bunden af Bundesliga-tabellen, hvor nordtyskerne nu har syv point op til overlevelse med syv runder igen.

Som om det ikke var nok at bøvle med, så meddeler det tyske medie sport.de nu, at klubben står overfor en række disciplinære aktioner mod profilerne, Kyriakos Papadopoulos og Walace.

Brasilianske Walace så kampen mod Hertha Berlin fra sit hjem, og var undervejs aktiv på de sociale medier. Han kan også se frem til en intern sag, beretter det tyske medie.

Det samme gælder græske Papadopoulos, der efter en bænkplads i weekendens kamp ytrede sig i hårde vendinger om den nyansatte træner, Christian Titz.

Det får nu konsekvenser, siger sportsdirektør Frank Weststein til ESPN.

- Vi vil ikke tolerere sådanne kommentarer. Det må de stå til ansvar for. Vi vil melde noget ud, når vi har talt med begge to, siger han.

HSV har været en del af Bundesliga i hver eneste sæson siden ligaens fødsel.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce