Bundesliga -HSV håber på frelseren Nicolai Müller
2018-05-02 11:29:01
Foto: Getty Images

HSV håber på frelseren Nicolai Müller

Nicolai Müller har blot fået 15 minutter i årets Bundesliga-sæson grundet en slem skade, men nu håber HSV på at have ham klar til de altafgørende kampe i nedrykningsspillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hamburger SV ligger igen i år og roder i den kedelige halvdel af Bundesliga-tabellen, og med få runder igen er nordtyskerne i overhængende fare for at rykke ud af den bedste række.

Traditionsklubben kan dog få uventet hjælp, da langtidsskadede Nicolai Müller, der var meldt ude for sæsonen, nærmer sig et comeback og kan komme i spil i sæsonens sidste kampe.

Offensivspilleren gik i stykker i slutningen af august, da han pådrog sig en knæskade i forbindelse med en jubelscene i 1-0-sejren over Augsburg.

- Det er svært for os at stille en diagnose med ham, men weekendens kamp mod Frankfurt er nok for tidlig for ham.

- Men han bliver bedre dag for dag, og jeg ville ønske at han kunne få et par kampe på reserveholdet inden hans comeback, men det tillader tiden måske ikke, siger cheftræner Christian Titz til Kicker.

Nicolai Müller har været i klubben siden sommeren 2014, hvor han kom til fra Mainz. Efterfølgende er det blevet til 17 scoringer i 87 kampe for HSV.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce