2026-08-29 20:26:41

HSV var chanceløse mod Dortmund

Borussia Dortmund vandt 2-0 mod Hamburger SV i Bundesligaens første runde. Sejren blev grundlagt i første halvleg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - 1. runde

tirsdag 1. sep

HAM

vs

DOR

Signal Iduna Park dannede rammen om et traditionsrigt Bundesliga-opgør lørdag aften, da Borussia Dortmund tog imod Hamburger SV. 

Albert Grønbæk startede på banen for gæsterne, mens Yussuf Poulsen var at finde på bænken. 

Dortmund tog kontrol over kampen fra første fløjt, og HSV blev spillet langt tilbage på egen banehalvdel. 

Derfor var det ingen overraskelse, at hjemmeholdet bragte sig i front efter små ti minutters spil. 

Nyindkøbet Konstantinos Karetsas drev bolden frem og spillede Serhou Guirassy. Angriberen sendte en flot afslutning afsted, som strøg i mål i det lange hjørne. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -HSV var chanceløse mod Dortmund
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Dermed var Dortmund foran, men hjemmeholdet stillede sig ikke tilbage. 

Tværtimod fortsatte værterne med at dominere, mens HSV sjældent viste sig frem på Dortmunds banehalvdel. 

I halvlegens overtid blev det 2-0.  

Giannis Konstantelias fik bolden fra Maximilian Beier og trykkede af. Bolden ramte Sebastiaan Bornauw  og skiftede retning, hvilket snød Daniel Heuer Fernandes i HSV-målet. 

Efter pausen fik Dortmund tidligt chancen for at lukke kampen, men Giannis Konstantelias sparkede forbi mål. 

Derefter blev det en mære jævnbyrdig affære, hvor HSV også bød ind med et par chancer. 

Patson Daka kunne bringe spændingen tilbage i opgøret midtvejs i halvlegen, men zambianeren mistimede sin afslutning. 

Et kvarter før tid fik HSV en håndsrækning, da Dortmunds Samuele Inacio lavede en grim tackling på Albert Grønbæk, hvilket kostede Dortmund-spilleren et rødt kort. 

HSV forsøgte ihærdigt at lægge et pres mod slutningen, hvor Dortmund dog stod solidt i defensiven. 

Der kom ikke flere scoringer, og Dortmund fik derfor en sikker 2-0-sejr i sæsonens første Bundesliga-opgør. 

Albert Grønbæk spillede fuld tid, mens Yussuf Poulsen kom ind efter 82 minutter. 

Podcast Cover

Brøndbys store Europa-fordel

Ugens Suppe | Afsnit 7

Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.

Læs mere
-57:15

Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - 1. runde

tirsdag 1. sep

HAM

vs

DOR

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce