Tyske Jan Siewert overtog cheftrænerposten i Huddersfield fra landsmanden David Wagner i slutningen af januar efter en række svigtende resultater.
Efter ni kampe i spidsen for Huddersfield er det dog kun blevet til en enkelt sejr og otte nederlag for Siewert. Og efter seneste rundes nederlag mod Crystal Palace stod det klart, at Huddersfield rykker ned fra Premier League.
Bestyrelsesformand, Dean Hoyle, roser alligevel manageren på klubbens hjemmeside.
- Jan Siewert kom til klubben på et vanskeligt tidspunkt, og han vil være den første til at fortælle, at han ikke er glad ved de resultater, vi har haft indtil videre.
- Jeg synes, at Jan har haft stor indvirkning på førsteholdet allerede. Jeg er meget glad for det arbejde, han har gjort, og jeg glæder mig virkelig til at, hvordan det her hold ser ud efter en hel sæsonoptakt.
- Ledelsen er helt og aldeles bag Jan som manden, der skal tage os fremad.



Huddersfield
Premier League

































