England -Huddersfield henter erfaren stopper i Sheffield
2020-01-11 10:13:03
Foto: Getty Images

Huddersfield henter erfaren stopper i Sheffield

Championship-klubben Huddersfield henter forsvarsspilleren Richard Stearman i Sheffield United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Huddersfield har forstærket sig defensivt med en midtstopper fra Sheffield Uniteds overskudslager.

Championship-klubben har således hentet den 32-årige midtstopper Richard Stearman på en 18 måneder lang aftale.

Stearman kommer til klubben på en fri transfer, da han fik ophævet sin kontrakt i Sheffield United efter et halvt år langt fra førsteholdet.

Englænderen har spillet 317 kampe i Championship samt 77 i Premier League, og han har været forbi klubber som Wolverhampton, Leicester, Fulham og Ipswich foruden Sheffield United.

Huddersfield rykkede ned fra Premier League i sidste sæson og kæmper med i bunden af Championship i denne sæson. Klubben har fem point ned til stregen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce