Daniel Stenderup har været en bærende spiller for Hvidovre IF i denne sæson, og klubben formåede at redde livet i 1. division.
Nu er fremtiden på plads for forsvarsspilleren.
Sportschef i Hvidovre IF Peter Lassen siger til Hvidovre Avis, at man er blevet enig med Stenderup om at forlænge samarbejdet, så Stenderup også er i klubben i næste sæson.
Lassen roser Stenderup for tiden i Hvidovre.
- Uden at jeg skal forklejne nogen andre på holdet, så har han været en af de største gevinster for os. Han træner hver gang og er meget sjældent skadet, han har også været rigtig afgørende for at vi kunne omskole Matti Olsen til midtstopper. Ham har han virkelig taget under sine vinger og sådan som de to spiller lige i øjeblikket, ser det jo rigtig godt ud, fortæller Peter Lassen til Hvidovre Avis.
31-årige Daniel Stenderup spillede i denne sæson 28 kampe for Hvidovre.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Hvidovre IF
Betinia Liga






























