2026-08-31 15:55:59

Hvidovre jagter angrebstalent i FCK

Ifølge Bolds oplysninger vil Hvidovre gerne have fingrene i FC Københavns unge offensivspiller Roberto Risnæs. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

I dag d. 31. aug 19:00

FCK

vs

SØN

Hvidovre IF leder efter forstærkninger med få dage tilbage af transfervinduet.

Og et navn, cheftræner Martin Retov gerne vil polstre offensiven med, løber rundt i FC København.

Ifølge Bolds oplysninger arbejder Hvidovre netop nu på at hente løvernes 19-årige offensivspiller Roberto Risnæs, der har spillet et hav af kampe for FCK's U19-hold.

Der pågår i hvert fald drøftelser mellem parterne om at få et permanent skifte til at ske inden deadline onsdag ved midnat.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Hvidovre jagter angrebstalent i FCK
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Roberto Risnæs har endnu til gode at få debut på FCK's førstehold, men tidligere på sommeren var han med til at vinde det danske U19-mesterskab med hovedstadsklubben.

Den chilenske U-landsholdsspiller har før trænet med Chiles A-landshold og længe været i kikkerten hos nationen.

Nu kan han være på vej mod Hvidovre, der før har haft succes med at hente et talent i FC København. 

Thomas Jørgensen, der netop er blevet solgt for et rekordbeløb til Toulouse fra Viborg, havde nemlig en stærk halvsæson i 2024 på lån i 1. divisionsklubben.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

I dag d. 31. aug 19:00

FCK

vs

SØN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce