Aleksandar Lazarevic har ikke været tilfreds med mængden af spilletid i Hvidovre IF i den nye sæson, og derfor rykker han nu til Brønshøj Boldklub på en lejeaftale.
De tre parter er blevet enige om en aftale, der gælder resten af 2019.
- Aftalen sker efter Aleksandars ønske om fast spilletid, derfor er der blevet arbejdet hårdt på at finde en løsning, der passer klubben og Aleksandar, skriver Hvidovre på sin hjemmeside.
Aleksandar Lazarevic har hidtil i sæsonen spillet blot 104 minutter fordelt på fire kampe i 1. division.
Han har også tidligere i karrieren tørnet ud for Brønshøj – det gjorde han fra sommeren 2013 til sommeren 2015.
Foruden de to klubber har Lazarevic spillet hos Avarta, FC Helsingør og HB Køge.
I Hvidovre har han kontraktudløb næste sommer.


Brønshøj Boldklub
Hvidovre IF
Betinia Liga
CampoBet 2. division




















