1. Division -Hvidovres ti mand hentede NFC i vild slutning
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
2019-08-11 19:49:40
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Hvidovres ti mand hentede NFC i vild slutning

Nykøbing FC og Hvidovre delte lige over med 2-2 i 1. division efter en hæsblæsende afslutning med et rødt kort og tre mål i det sidste kvarter af kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

NFC

2 - 2

HIF

29'
01
Nicolaj Agger
Mål
75'
01
Mike Mortensen
To gule kort
80'
11
Lars Pleidrup
Mål
85'
21
Magnus Warming
Mål
87'
22
Matti Olsen
Mål

Søndag aften stødte Nykøbing FC og Hvidovre sammen i NordicBetLigaen, hvor Nykøbing skulle forsøge at fortsætte den flotte stime med to sejre i træk fra sæsonens to første runder.

Aftenens gæster fra Hvidovre kunne præsentere den helt modsatte statistik, da gæsterne kunne præsentere nul point for to kampe.

Opgøret fik en rolig indledning, hvor Nykøbing fik presset Hvidovre tilbage på banen, men de store chancer lod vente på sig.

Derimod ventede Hvidovre på sporadiske omstillinger, og gæsterne havde efter 20 minutter fine muligheder, men skarpheden manglede, når mulighederne bød sig.

Den gode periode skulle dog belønnes, da Nicolaj Agger kom først på et indlæg ved bagerste stolpe og headede bolden i mål til 1-0 for Hvidovre.

Efter målet overtog Nykøbing igen initiativet og forsøgte konstant at bryde igennem Hvidovres velorganiserede defensiv.

Det skulle dog ikke lykkes i første halvleg.

I anden halvleg gentog kampbilledet sig, hvor Hvidovre lurede på fejl i Nykøbing-opspillet, mens gæsterne belejrede sig.

Som halvlegen skred frem nærmede Nykøbing sig, men kampen skulle først 81 minutter og Hvidovre skulle være en mand i undertal for, at Nykøbing endelig kunne få bolden i mål.

Efter 76 minutter så Hvidovres Mike Mortensen sit andet gule kort i kampen, og det betød, at Nykøbing fik mere plads at boltre sig på.

Det udnyttede Lars Pleidrup fem minutter efter udvisningen til at udligne til 1-1 på et flot spark i nettaget efter et indlæg af indskiftede Mikkel Andersen.

Kun fire minutter senere bragte Nykøbing sig endda foran 2-1, da Magnus Warming headede endnu et Mikkel Andersen-indlæg i mål.

Men glæden varede ikke længe, for Hvidovres ti mand formåede to minutter senere at bringe sig tilbage på lige fod, da Hvidovres Matti Olsen kom først på en dødbold og kunne udligne til 2-2.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og derfor snupper Hvidovre altså sit første point i den nye sæson, mens Nykøbing FC for første gang prøver andet end at vinde.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

NFC

2 - 2

HIF

29'
01
Nicolaj Agger
Mål
75'
01
Mike Mortensen
To gule kort
80'
11
Lars Pleidrup
Mål
85'
21
Magnus Warming
Mål
87'
22
Matti Olsen
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce