Peter Hyballa er tilbage.
Den kontroversielle tyske træner har ikke haft et job siden i sommer, efter han var færdig som træner i tjekkiske Trencin efter to kampe.
De seneste tre trænerjob har ikke været nogen succes for Peter Hyballa, men nu får han endnu et forsøg.
Onsdag blev han præsenteret som ny cheftræner for hollandske NAC Breda, hvor han var træner i 2020.
- Byen Breda har aldrig forladt mine tanker, og det har jeg aldrig lagt skjul på. Jeg synes, det var rigtig specielt, da de ringede til mig for det her job.
- Det var med det samme et 'fuldt hus' for mig. Det er et stort mål for mig at nå til playoff-kampene, og så er pokalturneringen også rigtig vigtig.
- I Breda er man aldrig alene, for man har altid hele stadion bag sig. Jeg glæder mig virkelig meget til det, fortæller Hyballa til klubbens hjemmeside.
Da Hyballa var i NAC Breda senest, fik han kun syv kampe som cheftræner, før han var fortid.
NAC Breda spiller i den næstbedste hollandske række.


Breda
Eerste Divisie




































