Allsvenskan -Ihler reagerer på skriverier: Tror vi finder en løsning
2025-07-09 16:47:14
Foto: Elfsborg

Ihler reagerer på skriverier: Tror vi finder en løsning

Frederik Ihler håber at veksle sin lejeaftale med en permanent kontrakt hos Elfsborg. Det siger danskeren til Fotbollskanalen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 15. runde

FT

GÖT

1 - 2

ELF

Tirsdag berettede den svenske avis Expressen, at Elfsborg har tænkt sig at gøre brug af købsoptionen på Frederik Ihler. 

Nu reagerer angriberen, som siden vinter har været udlejet fra Molde til Elfsborg.  

I et interview med Fotbollskanalen slår han fast, at han meget gerne vil blive i Sverige. 

- Vi har haft en plan om at gøre det permanent. Jeg har ikke lyst til at være en lejespiller. Jeg vil være en del af noget.

- Jeg vil vise alle, der holder med Elfsborg, at jeg ikke kun er her for selv at få succes – jeg vil have succes med holdet. Så jeg håber virkelig, det bliver permanent.

Den danske angriber har givet sin mening til kende over for klubben, lyder det videre. 

- Vi har haft en rigtig god dialog hele sommeren. Der har været meget interesse for mig, men jeg har været tydelig omkring, at jeg kun vil spille i Elfsborg lige nu. Jeg tror, vi finder en løsning, udtaler Frederik Ihler til Fotbollskanalen. 

22-årige Frederik Ihler har en fortid i AGF. Lejeaftalen mellem Molde og Elfsborg løber frem til årsskiftet. 

Bold har tidligere talt med danskeren om den store succes i Elfsborg. Det kan du læse mere om her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 15. runde

FT

GÖT

1 - 2

ELF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce