2025-03-20 11:45:00

Ikke for sjov: Millioner og VM-kvalgruppe på spil for Danmark

Nations League-kvartfinalen mod Portugal kommer til at afgøre, hvilken VM-kvalifikationsgruppe Danmark havner i, mens en triumf vil skabe yderligere millionregn til DBU. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - første kvartfinale

FT

DAN

1 - 0

POR

Torsdag aften spiller Danmark den første af to Nations League-kvartfinaler mod Portugal. 

Og der er mere på spil end en plads blandt de bedste fire og muligheden for at vinde turneringen.

Turneringen har nemlig også betydning for VM-kvalifikationen, mens præmiepengene også bliver større, jo længere man kommer i turneringen.

Bold giver dig et overblik herunder.

Betydning for VM-kvalifikationen
Det står allerede nu klart, hvordan vejen til VM kommer til at se ud for Danmark afhængigt af, om man besejrer Portugal eller ej.

Vinder man over de portugisiske stjerner, så betyder det, at man kommer i Gruppe F, og her vil modstanderne så være følgende.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Ikke for sjov: Millioner og VM-kvalgruppe på spil for Danmark
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ungarn
Irland
Armenien

Ryger man til gengæld ud, så venter der stadig en gruppe med fire nationer, men konkurrenter bliver selvfølgelig skiftet ud.

Det vil i så fald komme til at se sådan her ud.

Grækenland
Skotland
Hviderusland

Ingen ekstra gulerod for Danmark 
Skulle Danmark fejle i VM-kvalifikationen, så kan man ikke sikre sig noget ekstra sikkerhed gennem Nations League.

Vinderen af de 12 VM-kvalifikationsgrupper går naturligvis videre til VM, mens dem, der ender som nummer to i grupperne, skal ud i et playoff-spil om Europas sidste fire pladser til turneringen.

Og her får de selskab af de fire bedste Nations League-gruppevindere, som ikke allerede er kvalificeret til VM. Det skriver The Athletic. 

Og det kan altså ikke få betydning for Danmark, da man blev nummer to i Nations League-gruppen, hvor Spanien triumferede.

Mange millioner på spil
Danmark og DBU har allerede tjent lige knap 17 millioner kroner på at bliver nummer to i deres Nations League-gruppe.

Kvartfinalepladsen kaster ikke yderligere millioner af sig, men det gør en plads i final four til gengæld. 

Det har UEFA bekræftet over for Bold.

Ender Danmark som nummer fire, så kaster det yderligere 18,5 millioner kroner af sig. En tredjeplads giver 26 millioner kroner. Andenpladsen giver 33,5 millioner kroner, mens en triumf vil kaste godt 45 millioner kroner af sig.

Så det er bestemt ikke for sjov, når de to opgør mellem Danmark og Portugal bliver fløjtet i gang.

Torsdag aften danner Parken rammen for det første opgør, og Bold har givet vores bud på den danske startopstilling. 

Læs mere her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - første kvartfinale

FT

DAN

1 - 0

POR

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce