










Mansfields fans fik da noget for pengene.
League Two-mandskabet gik nemlig fra banen tirsdag aften med en sejr over Harrogate.
Det er i sig selv ikke noget specielt, men hvis man tager et kig på måltavlen, er det noget andet.
Mansfield vandt nemlig med imponerende 9-2 efter en vanvittig kamp, hvor man var foran med 5-0 i pausen.
Den vilde triumf er ikke set siden december 1998, hvor Peterborough slog Barnet med 9-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, det var en fremragende opvisning i at gøre ondt på modstanderne, når man vinder bolden og så være klinisk med afslutningerne.
- At score ni mål er meget specielt. Det har været på vej i perioder i denne sæson, og det hele klikkede bare i aften, udtaler cheftræner Nigel Clough ifølge BBC Sport.
Målfesten er en tangering af Mansfield største sejr gennem historien.
Helt tilbage i 1932 gik holdet også på banen med en sejr på 9-2, da man dengang skød Rotherham United i sænk.
Storsejren kan få en vigtig betydning for Mansfield, som nu ligger på andenpladsen i League Two, som giver direkte adgang til League One.

Mansfield
League 2


























