I næste uge tager FC Midtjylland turen til Bulgarien for at møde Ludogorets i Europa League.
Thomas Thomasberg og co. behøver dog ikke at forberede sig på Rick Jonathan, da den brasilianske profil nu er fortid hos Ludogorets.
Den 25-årige kantspiller fortsætter i stedet karrieren i Argentina, hvor han har skrevet under på en kontrakt med CA Talleres.
Rick Jonathan har fået en aftale til udgangen af 2028.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg havde nogle fantastiske år i Ludogorets. Jeg ønsker holdet succes og mange titler, pokaler og sejre i Europa, udtaler brasilianeren til klubbens hjemmeside.
Det er en vigtig mand, som Ludogorest siger farvel til. I denne sæson har Rick Jonathan leveret fire mål og fem assists i 18 Liga-kampe.
Det er på torsdag, at Ludogorest og FC Midtjylland tørner sammen i Europa League.

Ludogorets
Talleres




































