På torsdag kan FC Midtjylland tage et nyt stort skridt mod et europæisk ligaspil.
Her skal midtjyderne en tur til Norge, hvor Fredrikstad er næste modstander i Europa Leagues kvalifikation.
Nordmændene var i aktion lørdag, hvor man ikke fik en sejr på kontoen inden mødet med FC Midtjylland. I Eliteserien blev det til 0-0 mod Tromsø.
Her fik Valdemar Birksø debut for Fredrikstad, som tidligere på ugen solgte Jonathan Fischer til FC Metz.
Birksø er kommet til Fredrikstad fra FC Fredericia, og han viste sig flot frem med flere vigtige redninger i en tæt kamp mod Tromsø.
Fredrikstad havde desuden også Oskar Øhlenschlæger og Emil Holten på banen som det danske islæt.
Dermed fik Thomas Thomasberg og co. set, hvordan man kan holde Fredrikstad fra at score.
Nordmændene får søndag mulighed for at se FC Midtjylland i aktion, når midtjyderne skal til Aarhus for at møde AGF i Superligaen.


Fredrikstad
Tromsø
Norge Eliteserien


























