I 2034 skal Saudi-Arabien afholde VM.
Det har FIFA-præsident Gianni Infantino allerede bekræftet, da ørkenstaten er det eneste land, som har budt på VM-værtskabet.
Men nu kan Saudi-Arabien muligvis få en hjælpende hånd til at håndtere de mange kampe.
The Times of India har nemlig fået fat i et referat fra et møde, som det asiatiske fodboldforbund har afholdt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her udtalte præsidenten for det indiske fodboldforbund, Kalyan Chabubey, at Indien burde overveje eller allerede nu planlægge hen imod at blive vært for VM.
Ved VM i 2034 vil der være 104 kampe, og så er ideen, at Indien skal være vært for ti kampe.
Det er tredje gang i historien, at Asien skal afholde VM. Første gang var i 2002 i Japan og Sydkorea, inden at Qatar havde værtskabet for VM i 2022.
Indien har aldrig tidligere deltaget ved et VM.

VM
Saudi-Arabien
Indien


































