2023-01-05 22:53:52

Indskiftere gjorde forskellen for City på Stamford Bridge

To tidlige skader tvang pressede Graham Potter til at ryste posen mod Manchester City, og selvom holdet havde en fin første halvleg, blev det til et 0-1-nederlag på mål af subersubben Riyad Mahrez.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

CHE

0 - 1

MCI

63'
01
Riyad Mahrez
Mål

I Premier League var der tale om en potentiel topkamp, da Manchester City gæstede Chelsea på Stamford Bridge til en gentagelse af Champions League-finalen fra 2021.

Chelsea skulle forsøge at komme tilbage på sporet efter den skuffende uafgjorte kamp i Nottingham nytårsdag. Det samme gjaldt Manchester City, som skuffede hjemme mod Everton nytårsaften.

Der var bare spillet fem minutter, da Graham Potter måtte rive sig lidt ekstra i håret.

Raheem Sterling gik i græsset efter et sammenstød med John Stones, og den engelske landsholdsfløj var ikke i stand til at fortsætte.

Han blev erstattet af Pierre-Emerick Aubameyang, og må i stedet skrive sig på skadeslisten med Mason Mount, Ben Chilwell og Reece James, der alle var fraværende til opgøret.

Generelt var første halvleg præget af taktiske dispositioner fra begge mandskaber.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Indskiftere gjorde forskellen for City på Stamford Bridge
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et kvarters spil lavede John Stones en afgørende blokering af Christian Pulisic, som ledte til at amerikaneren måtte lide samme skæbne som Sterling efter et sammenløb med den granithårde engelske landsholdsstopper.

Det var i øvrigt den hurtigste dobbeltudskiftning af startende spillere i mere end seks år i Premier League.

Til trods for de tvungne ændringer fik Chelsea arbejdet sig frem ad banen og var det farligste hold før pausen. De afholdt sågar Erling Haaland fra at være farlig i stort set hele første halvleg.

Efter 40 minutters spil var det dog alligevel tæt på for nordmanden, da han akkurat flugtede den over overliggeren fra en ellers giftig vinkel for bomberen.

Tre minutter senere var det så tæt på, at Chelsea kunne sætte et glædeligt punktum for en skadesplaget halvleg, men Pulisic-erstatningen Carney Chukwuemeka måtte se sin afslutning fra 20 meter ramme stolpen.

Derfor var status efter 45 minutter fortsat 0-0.

City snuppede sejren

I pausen spejlede City Chelseas udskiftninger, da backspillerne Kyle Walker og Joao Cancelo blev erstattet af Manuel Akanji og Rico Lewis.

Otte minutter inde var det så tæt på, at Manchester City bragte sig i front, da Nathan Ake kanonerede Kevin De Bruynes hjørnespark på overliggeren.

Gæsterne var generelt mere sultne efter pausen, og det resulterede også i mål.

Efter en god times spil var det nemlig Riyad Mahrez, der tre minutter forinden var blevet skiftet ind, som dukkede op bagerst i feltet og blev fundet med en flad tværaflevering af en anden indskifter i form af Jack Grealish.

Det betød, at stillingen var 1-0 til Manchester City, som havde haft bolden 73% af tiden i anden halvlegs første kvarter.

Chelsea pressede på for at finde det udlignende mål, men det lykkedes ikke, og derfor blev det til en 1-0-sejr til gæsterne fra Manchester City.

Derfor må Graham Potter nu for alvor kunne mærke varmen under sædet på Stamford Bridge.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

CHE

0 - 1

MCI

63'
01
Riyad Mahrez
Mål
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce