


Et reservespækket Hobro-hold gæstede tirsdag eftermiddag Danmarksserie-holdet Ledøje-Smørum i pokalturneringens 16-delsfinaler, og sensationen lå længe og lurede.
Efter godt et kvarters spil sendte hjemmeholdets Mathias Gransee således bolden ind bag den normale Hobro-reserve Adrian Kappenberger.
Hobro havde både før og efter Ledøje-Smørum-scoringen spredte muligheder for at bringe sig foran, men blandt andre Djiby Fall manglede skarpheden.
Fall og Danny Olsen bød ind igen i starten af anden halvleg, men det blev indskiftede Vito Hammershøy-Mistrati, som efter 57 minutter udlignede til 1-1, da han ifølge Hobros Twitter-profil overlistede LSF-keeperen med et skud fra midten.
Et lille kvarter senere fremtvang Julian Kristoffersen et straffespark, som Hammershøy-Mistrati omsatte til 2-1 til Hobro.
Hobro havde chancer til mere, men lod det være med en 2-1-sejr.


Hobro
Ledøje-Smørum
Oddset Pokalen































