Serie A -Indskiftet Simon Kjær tæt på at blive skurk
2019-10-30 21:02:13
Foto: Getty Images

Indskiftet Simon Kjær tæt på at blive skurk

Det endte 2-2 i en dramatisk kamp mellem Atalanta og Napoli i Serie A, hvor Simon Kjær kom i fokus.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 10. runde

FT

NAP

2 - 2

ATA

16'
1 0
Nikola Maksimovic
Mål
41'
1 1
Remo Freuler
Mål
71'
2 1
Arkadiusz Milik
Mål
86'
2 2
Josip Ilicic
Mål

I Serie A var der onsdag aften topopgør i Napoli, da sidste sæsons store positive overraskelse Atalanta var på besøg. Napoli var inden aftenens opgør placeret på fjerdepladsen i Serie A tre point efter Atalanta på tredjepladsen. 

Danske Simon Kjær var henvist til en plads på bænken, da kampen blev fløjtet i gang. 

Herfra kunne han se Napolis Kalidou Koulibaly sende et hjørnespark mod mål efter få minutter, men Atalantas målmand, Pierluigi Gollini, fik flot reddet. 

Napoli skulle dog kun bruge yderligere ti minutter, inden de åbnede målscoringen. 

Efter et Napoli-hjørnespark fik Atalanta ikke clearet bolden, og så modtog Jose Callejon bolden på højrekanten helt umarkeret. 

Spanieren sendte et indlæg lige i panden på en fri Nikola Maksimovic, der kunne heade sit første sæsonmål i kassen. 

Kort efter var Arkadiusz Milik tæt på at fordoble føringen, men den polske angriber viste manglende skarphed, og hans afslutning tog stolpen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med få minutter tilbage af første halvleg var det i stedet Atalanta, som fik udlignet. Efter et flot Atalanta-opspil havnede bolden hos Rafael Toloi. 

Brasilianeren fandt med en fornem aflevering Remo Freuler, som lidt heldigt sendte bolden imellem benene på Alex Meret til pausestillingen 1-1.

Efter pausen var det Atalanta, som startede bedst. Der var kun spillet en håndfuld minutter, da Mario Pasalic pludselig var alene med Napolis keeper. Afslutningen fra Pasalic gik dog tæt forbi mål.  

Kort efter blev Simon Kjær sendt på banen, men danskeren fik ikke en god start. Kjær blev sammen med resten af Atalanta-forsvaret taget på sengen af Fabian Ruiz, som med en fremragende aflevering sendte Milik afsted på en friløber.

Milik viste kølighed og tog et træk forbi Gollini, inden han kunne sende bolden i et tomt mål.

Dermed lignede det tre point til Napoli, men fem minutter før tid fik Atalanta udlignet efter en kontroversiel situation. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først begik Simon Kjær, hvad der lignede et klart straffespark, da han holdt for godt fast i Fernando Llorente. Der blev dog ikke dømt noget, og på den efterfølgende kontra kunne Josip Ilicic sende udligningen i mål.

Målet blev godkendt af VAR, på trods af at det så ud til, at Simon Kjær havde begået et straffespark inden scoringen. 

Kendelsen medførte lidt tumult, som blandt andet betød, at Napoli-træner Carlo Ancelotti blev sendt tidligt i omklædningsrummet af kampens dommer. 

En dramatisk kamp endte 2-2, og dermed er Atalanta fortsat placeret over Napoli i tabellen. 


Foto: Getty Images
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 10. runde

FT

NAP

2 - 2

ATA

16'
1 0
Nikola Maksimovic
Mål
41'
1 1
Remo Freuler
Mål
71'
2 1
Arkadiusz Milik
Mål
86'
2 2
Josip Ilicic
Mål

19 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0