2026-07-30 08:22:38

Infantino gør det klart: Forslaget er en mulighed - ingen tvang

FIFA har lagt en video op, hvor præsidenten for det internationale fodboldforbund, Gianni Infantino, uddyber tankerne omkring det forslag, der har skabt . Præsidenten mener, at der er tale om en demokratisk proces.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 31. jul 20:45

BIR

vs

BAR

Der udspiller sig et drama i den øverste fodboldtop lige nu.

På den ene side står FIFA med præsident, Gianni Infantino, i spidsen, som er kommet med et forslag, der har skabt vrede blandt hovedparten af fodboldforbundene i hele verden - særligt UEFA og dets medlemmer herunder DBU.

Tirsdag præsenterede FIFA nemlig planerne for at oprette selskabet FIFA Forward Enterprise, der skal stå for den kommercielle drift af VM og andre FIFA-turneringer.

FIFA vil sælge mellem 20-30 procent af aktierne i selskabet til private investorer, og det er det, der vækker harme. Frygten er nemlig at disse private investorer får magt til at påvirke beslutninger, der går udover det kommercielle, mens det ligeledes er en bekymring, at der ingen gennemsigtighed er, i forhold til hvem der tjener penge på foretaget.

For første gang har hovedpersonen og omdrejningspunktet for det hele sat ord på forslaget. Der er selvfølgelig tale om Gianni Infantino, som maner til ro.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Infantino gør det klart: Forslaget er en mulighed - ingen tvang
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

- FIFA Forward Enterprise, eller FFE, er i virkeligheden et forslag, et tilbud. Det er en del af en demokratisk proces, nemlig en høringsproces, og frem for alt er det en mulighed, ikke en forpligtelse, siger Gianni Infantino i en video, der blev offentliggjort af FIFA onsdag aften ifølge AFP.

Onsdag kom det også frem, at alle medlemslande havde fået et brev, hvor det blev gjort klart, at der ville være stor forskel på, hvor mange penge, nationerne kunne få.

Hvis man stemmer for, bliver der næsten postet fire gange så mange penge ud til nationerne, hvilket flere anser som en form for bestikkelse.

- Det er en enestående mulighed for at sætte ekstra fart på udviklingen af fodbolden globalt. Men igen: Det er blot et tilbud - ingen tvang.

Hvis planen skal blive til virkelighed, kræver det, at der er et flertal blandt de 211 medlemslande, som stemmer for. 

Infantino understregede desuden i videoen, at forslaget handler om at frigøre uudnyttet kommerciel værdi.

- For at realisere den værdi kræves der yderligere ekspertise og indsigt, som ligger uden for selve styringen og udviklingen af sporten

- FFE vil ganske enkelt stå for den kommercielle udnyttelse og organisering af alle FIFA's egne turneringer – sammen med sponsorater, tv-rettigheder, licensaftaler og nye forretningsområder - til gavn for FIFAs 211 medlemsforbund.

- Fans over hele verden vil få enorm glæde af dette banebrydende potentiale, fordi det vil forandre fodbolden i deres respektive lande, lød det i videoen fra FIFA-præsidenten.

Mens de fleste fodboldforbund har taget afstand til forslaget, har Tjekkiets fodboldforbund bakket op om planen.

Podcast Cover

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse

Hattrick | Afsnit 162

FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.

Læs mere
-16:28

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 31. jul 20:45

BIR

vs

BAR

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce