2021-11-05 07:37:00

Infektion fik Banggaard indlagt: Sort uheld

SønderjyskE-stopper Patrick Banggaard befinder sig i et skadeshelvede efter en infektion i knæet, og han aner ikke, hvornår kan han spille fodbold igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skulle have været et lille indgreb og en pause på tre-fire uger, men er endt med en indlæggelse, foreløbigt fem måneders skadeshelvede og en usikker fremtid.

Patrick Banggaard har ikke været i kamp for SønderjyskE i denne sæson, og det er der desværre en god grund til.

- Jeg skulle bare have foretaget et lille indgreb for en bruskskade i sommer, og det kunne lige passe med, at jeg var ude tre-fire uger i sommerferien, hvorefter jeg så kunne starte op med holdet igen i opstarten, siger Banggaard til bold.dk.

- Det havde drillet mig i noget tid, og det var noget, der lige var til at klare. Indgrebet gik også fint, men jeg var så uheldig at få en infektion i knæet.

- Jeg var indlagt på sygehuset i 15 dage og fik penicillin imod det, men det har drillet mig siden.

Stærk smertestillende virkede ikke
Banggaard har udover den oprindelige operation fået foretaget endnu et indgreb i knæet for at få skyllet det for bakterier, ligesom han har fået trukket væske ud af det to gange.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Infektion fik Banggaard indlagt: Sort uheld
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I sommer kunne han slet ikke strække benet fuldt ud, og det har været et hårdt forløb, erkender han.

- Jeg havde det ikke så godt. Det var jo selvfølgelig ikke det, jeg havde håbet på, men jeg havde sindssygt ondt i knæet og var på stærk smertestillende, som ikke rigtig kunne tage det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det endte med, at de skulle ind i knæet igen for at rense det, og det har så hjulpet på smerterne.

Der er så vidt vides ikke begået nogen fejl i forløbet, men Banggaard har bare været uheldig.

- Det er sort uheld. De har vist ikke 100 procent fundet ud af, hvorfor det gik sådan, men det har været en form for infektion. Jeg har fået at vide, at det under én procent, der bliver ramt af det.

Det har da været en hård omgang - hvordan har du det efter det her?

- Jeg synes egentlig, jeg har det okay. Selvfølgelig er der nogle dage, der er bedre end andre, men jeg holder modet oppe og ser positivt på tingene.

- Min hverdag kan godt fungere. Jeg savner at spille fodbold og være sammen med mine medspillere, og jeg havde da selvfølgelig valgt at være alt dette foruden, hvis jeg kunne, siger Banggaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Håber på comeback i denne sæson
Patrick Banggaard har ikke nogen tidsplan at gå ud fra og må tage det dag for dag, og han aner ikke, hvornår han kan komme i kamp igen.

- Der er opture og nedture i den her skade, så jeg aner ikke, hvornår jeg kan spille igen. Jeg sigtede efter før nytår, men det tror jeg ikke, jeg når.

- Lige nu er det mest styrketræning, og så kan jeg forhåbentlig snart løbe lidt på det. Der er fremgang, uden det er godt endnu. Det, håber jeg, snart, det bliver.

Bliver det i denne sæson?

- Jeg håber da på, at jeg skal nå at spille i denne sæson. Det er helt klart mit mål. Men om jeg bliver klar til opstarten, turneringsstart, eller hvornår det bliver, ved jeg ikke. Det må tiden vise.

Trods det langstrakte skadesforløb har det ikke strejfet Banggaard, at det kunne ende med at koste karrieren.

- Så langt er jeg ikke endnu. Foreløbigt er der gået fem måneder, men tiden må vise, hvad der sker. Det er ikke nogle tanker, jeg har i øjeblikket. Men det er klart, at det skal blive bedre, hvis jeg skal spille igen, siger Patrick Banggaard.

27-årige Patrick Banggaard har kontrakt med SønderjyskE til sommeren 2023.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0