





Det kører ikke helt for Vejle Boldklub.
Klubben fra Nørreskoven har blot vundet én Superliga-kamp i denne sæson, og den kom tilbage i starten af oktober.
Søndag blev det til et stort nederlag til FC Midtjylland, og det efterlader Vejle Boldklub med fem point op til overlevelse.
Der er dog ingen panik at spore hos cheftræner Ivan Prelec.
- Det er nemt at pege fingre ad hinanden, men det skal vi ikke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Før sæsonen sagde vi flere gange, at vi er startet på noget helt nyt. Fra nul.
- Det er et nyt hold. En ny måde at arbejde på. En ny måde at tænke på. Derfor ville det også blive en lang og udfordrende sæson for os.
- Så startede vi sæsonen på en god måde, og det fik os måske også til at tænke, at det ville blive nemmere, end det er, sagde han til Bold og resten af fremmødte presse søndag.
Kroaten understreger samtidig, at han stadig har stor tiltro til projektet.
- Jeg tror virkelig på, at vi er på rette vej. Vi er selvfølgelig nødt til at vokse og udvikle os.
- Vi skal blive bedre. Det er der ikke tvivl om, siger Prelec, der ikke forsøger at gemme sig for sin rolle i tingenes nuværende tilstand.
- Jeg har ingen problemer med at tage ansvaret for det, men vores proces handler ikke om en mand.
- Spillerne er selvfølgelig en del af det, og jeg har sagt til dem, at vi skal kigge i spejlet nu og starter forfra igen.
- Vi skal forstå, hvad der nødvendigt, hvis vi gerne vil være konkurrencedygtige, fortæller han afslutningsvist.
Vejle Boldklubs næste opgave er på søndag, hvor Silkeborg IF kommer på besøg.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere

Vejle Boldklub
3F Superliga


































