2025-10-02 09:30:00

Ingen ville tale om FCM: Billing er ikke overrasket

Philip Billing er ikke overrasket over, at ingen engelske journalister valgte at fokusere på FC Midtjylland under Morgan Gibbs-White-pressemødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på City Ground (Nottingham)
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

NOT

2 - 3

FCM

Det var ikke meget, som FC Midtjylland var i fokus, da Nottingham Forest afholdt pressemødet med Morgan Gibbs-White.

Der var masser af journalister i det lille lokale på City Ground, og selvom muligheden tilbød sig, kom der ingen spørgsmål om FC Midtjylland.

Selvom Forest møder FC Midtjylland i Europa League, var det ikke noget, som interesserede de engelske journalister.

Den ene engelske journalist efter den anden fik mikrofonen og valgte at stille spørgsmål til alt andet end FC Midtjylland.

Det var først efter 16 minutter, da Bolds udsendte fik ordet, at Gibbs-White skulle svare på spørgsmål om de midtjyske gæster.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Ingen ville tale om FCM: Billing er ikke overrasket
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Det kommer dog ikke som et chok for Philip Billing, som om nogen kender til mentaliteten i England efter sine mange år i landet.

– Jeg ved jo godt, hvordan det er. Det er jo også sådan, at de tænker (at Nottingham Forest er favorit, red.). Men det kan være en fordel for os.

– De er klare favoritter til den her kamp, og specielt i England. De er et Premier League-mandskab og ser sig selv som et godt mandskab. Ellers havde de jo heller ikke været i Europa League.

– Men at det tog 16 minutter siger nok lidt om, hvad der forventes herovre i England. Det er en kamp, som alle forventer, at de kommer til at rulle os over.

Men selvom favoritværdigheden ligger hos Nottingham Forest, er Billing fortrøstningsfuld.

Den nye FC Midtjylland-profil tror på, at midtjyderne kan levere et stort resultat på City Ground.

– Jeg tror, at hvis vi rammer vores niveau, og det niveau, jeg har set, og vi allesammen ved, vi har på det her hold, kan vi godt overraske.

Det finder man ud af torsdag aften, når Nottingham Forest og FC Midtjylland tørner sammen klokken 21:00.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

NOT

2 - 3

FCM

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce