




Marcus Ingvartsen og FC Nordsjælland sprudlede torsdag aften på Right to Dream Park i Conference League-playoff.
For på hjemmebane udraderede de al modstand, der kom fra de serbiske gæster, da FK Partizan blev sendt hjem med et knusende 0-5-nederlag.
Marcus Ingvartsen leverede to kasser - begge på straffespark - men det var en stor aften for angriberen.
- Dejlig kamp og resultat. Efter 3-0 bliver vi ved. Det var bare en fantastisk aften, siger Marcus Ingvartsen til bold.dk og resten af den fremmødte presse og fortsætter.
- Jeg er overrasket over, at de falder sammen. Vi havde bestemt ikke regnet med en 5-0-sejr. Hvis vi havde været et par mål foran og taget derned, havde det været et godt udgangspunkt, men det her er et perfekt udgangspunkt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er klart én af de bedste oplevelser gennem min FCN-tid. De her aftenener er specielle.
Også cheftræner Johannes Hoff Thorup var rigtig glad for det store resultat, men maner alligevel til besindighed.
- Det var en stor aften. De aftener er ekstra specielle, og dem vil vi gerne have flere af.
- Jeg ved, I gerne vil have, at jeg skal være mere tilfreds, men der er bare en kamp to. Den er allerede i hovedet såvel som FCM-kampen. Et gruppespil vil dog være fantastisk.
- Det her skal vi have klaret, og det sætter vi også holdet op til. Vi skal strikke endnu en god præstation sammen, og så er jeg også afklaret med, at vi bør klare den, siger cheftræneren.
Returopgøret bliver spillet om præcis en uge i Beograd.

FC Nordsjælland
Partizan Beograd
Conference League




























