2024-05-24 14:30:00

Instans: FCK's handlinger mere alvorlige end Brøndbys

Fodboldens Disciplinærinstans vurderer, at FCK-tilskuernes forseelser var mere alvorlige end Brøndby-tilskuernes forseelser i det seneste derby, og derfor er bøden til københavnerne større, selvom man fandt en fjernstyret røgbombe med gul røg i FCK's fanafsnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCK

1 - 1

FCN

Fredag har Fodboldens Disciplinærinstans straffet både Brøndby IF og FC København som følge af deres tilskueres forseelser i det seneste københavnske derby på Vestegnen. 

Selvom der blev detekteret fjernudløste røgbomber med gul røg på københavnernes fanafsnit, slipper Brøndby med en bøde 175.000 kroner, mens FCK skal hoste op med 250.000 kroner for blandt andet at smadre toiletter på stadion. 

Du kan se billederne af røgbomberne lige her.

Dermed bliver FCK straffet hårdere på trods af, at man aldrig nogensinde før har oplevet fjernudløste genstande på danske tribuner. 

Bold har spurgt formand for Fodboldens Disciplinærinstans, Jens Hjortskov, til overvejelserne bag.

Hvorfor slipper Brøndby billigere end FCK i de her strafudmålinger? 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Instans: FCK's handlinger mere alvorlige end Brøndbys
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- De to holds tilskueres handlinger under kampafviklingen viser, at der var tungere overtrædelser af stadioncirkulæret på FCK's side end Brøndbys. Vi regner dem jo over 12 måneder. Det er Brøndbys 16. indberetning, mens det er FCK's 20. Det har også en betydning, hvor på vores bødetabel vi havner. 

Fredagens kendelser viser, at der på Brøndbys afsnit blev affyret 61 stk. pyro mod FCK's 90.

- Foruden at affyre mere pyro lægger vi til grund, at FCK brænder hul i sikkerhedsnettet. Og så er der det, som vi opfatter som ret omfattende hærværk af toiletter på udeholdets tribune. Når du holder de her ting op mod hinanden, så er der bare en større alvor og tyngde i FCK's overtrædelse af stadioncirkulæret.

Hvorfor lægger I ikke mere vægt på sikkerhedsbristen i, at der er placeret en fjernudstyret eksplosiv genstand på en tribune, som ikke er placeret af dem på tribunen?

- Det har vi også. Uden at jeg vil gå ind i eksakte tal, så vejer den del klart tungest i bødefastsættelsen. Det signalerer vi også ved at skrive, at vi ser på det med alvor.

- Vi har jo heldigvis ikke set det før, men vi tager det meget alvorligt. Havde sagen med Brøndby "kun" vedrørt 61 stk. pyroteknik, så havde vi slet ikke set en bøde i den her størrelsesorden til Brøndby.  

Vi er vidende om langt mere end en røgbombe. Hvordan kommer I kun frem til mindst én i kendelsen?

- På baggrund af den dokumentation, vi har fået forelagt, har vi været forsigtige med at konkludere på antallet, fordi der er divergerende oplysninger. Vi modtager dokumentation fra klubberne, fra dommerne og fra de kampdelegerede, og det er det, vi baserer vores afgørelser på. 

- Vi har ikke mulighed for at tage ud at besigtige og efterforske på den måde. Vi kan afholde høringer, hvis vi vil det, men der havde vi nok ikke fået andre oplysninger frem, end dem vi har fået på et skriftligt grundlag. 

Derfor er der ingen tilskuerstraf
Da FC København og Brøndby mødtes i et derby 1. april, affyrede gæsternes fans så meget pyroteknik af, at det afbrød kampen i 16 minutter, hvilket endte med at kaste en historisk hård straf af sig.

Til den følgende hjemmekamp mod Silkeborg blev hele den stemningsskabende tribune lukket, og mange Brøndby-fans har op til fredagens kendelse frygtet, at det kunne være blevet tilfældet igen. 

Det ville i så fald have betydet, at den potentielle mesterskabsfejring ville blive uden en fyldt Sydsiden.

Hvorfor bliver der ikke tale om en tilskuerstraf i det her tilfælde?

- Jeg kan sige, at da vi lukkede Sydsiden på Brøndby Stadion efter derbyet i Parken, så skyldtes det en massiv organiseret affyring af pyroteknik i Brøndbys tilskuerafsnit, som medførte en kampafbrydelse på adskillige minutter. 

- Når vi ser på det, og sammenligner det med det, der skete til det seneste derby, så har vi ikke vurderet ud fra stadioncirkulæret, at vi har været helt der. Vi synes ikke, at den her sag er ligeså alvorlig som den i Parken, når alt vejes op mod hinanden. 

- Jeg ved godt, at perspektiverne i en fjernstyret røgbombe er uoverskuelige, når man tænker på, hvad det kan medføre. Men vi har valgt at se på sagerne som forskellige. 

Mesterskabet bliver afgjort på søndag i sidste runde af Superligaen, hvor Brøndby med en sejr kan vinde guld. FCK skal kæmpe for at sikre sig tredjepladsen i Parken mod FC Nordsjælland.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCK

1 - 1

FCN

Annonce

37 kommentarer

Se kommentarer
Annonce