Der var lagt op til en AGF-genforening, da Inter med Yann Bisseck fra start skulle møde Thomas Kristensens Udinese, men desværre var 'TK' ikke med i truppen.
36-årige Alexis Sanchez fik debut for Udinese i sit andet ophold i klubben, efter han har siddet ude med skader, siden han kom fra aftenens modstander Inter i sommer på en fri transfer.
Hjemmeholdet fra Inter sikrede videre avancement til kvartfinalen i den italienske pokalturnering efter to scoringer i første halvleg.
Først var den østrigske landsholdsangriber Marko Arnautovic på pletten.
Mehdi Taremi spillede Arnautovic i dybden på et kontraangreb, og østrigeren scorede sikkert.
I første havlegs tillægstid scorede den albanske midtbanespiller Kristjan Asllani på et direkte hjørnespark, der sejlede ind ved bagerste stolpe.
I kvartfinalen skal Inter møde Lazio til februar.
I de øvrige kvartfinaler støder to traditionsklubber i AC Milan og Roma sammen, mens Bologna skal møde Atalanta, og de forsvarende pokalvindere fra Juventus skal op i mod Empoli.


Udinese
Inter
Coppa Italia


























