2022-10-29 22:39:02

Inter sejrede sikkert over svage Sampdoria

3-0 vandt Inter over Sampdoria lørdag i Serie A, og dermed kravler Milano-klubben op på femtepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 12. runde

FT

INT

3 - 0

SAM

21'
10
Stefan de Vrij
Mål
44'
20
Nicolo Barella
Mål
73'
30
Joaquin Correa
Mål

Inter skulle lørdag forsøge at spille sig på femtepladsen i Serie A. Sampdoria var modstanderen, og udeholdet gik ind til opgøret med en sejr i bagagen – den første og eneste i indeværende sæson.

Det var Inter, der lagde bedst ud, og værterne pressede på fra kampens start. Efter et par løse, lidt ufarlige chancer, faldt opgørets første mål efter 21 minutter.

Et hjørnespark blev sendt i hovedet på Stefan de Vrij, som pandede kuglen i mål til 1-0.

Hjemmeholdet fortsatte med at køre på efter føringsmålet, og Sampdoria havde mere end svært ved at true Inter-målmanden.

Både Henrikh Mkhitaryan og Federico Dimarco nåede at blive farlige, inden Nicolo Barella bragte sit hold yderligere foran lige før pausen.

Den italienske midtbanespiller affyrede et skud fra kanten af feltet og kunne se bolden gå i nettet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Inter sejrede sikkert over svage Sampdoria
Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

Ikke meget ændrede sig fra anden halvlegs start. Inter forsøgte at lukke kampen tidligt. 

Efter 50 minutter var Lautaro Martinez tæt på at gøre det til 3-0, men hans afslutning gik forbi stolpen, og kort tid efter misbrugte Edin Dzeko også en fin mulighed.

Med en halv time tilbage af opgøret var De Vrij igen tæt på at heade en bold i kassen, men denne gang manglede skarpheden.

Sampdoria havde ikke meget at byde på. En enkelt gang kom Andre Onana dårligt ud, og det var udeholdet tæt på at udnytte, men Inter reddede situationen.

Med et kvarter tilbage af opgøret lukkede Joaquin Correa ballet med en fornem kasse. Argentineren drev bolden frem, og da han var nået til kanten af feltet hamrede han bolden ind med stor kraft. 3-0.

Inter havde chancerne til at komme yderligere foran, men Sampdoria formåede alligevel at rejse hjem uden at blive fuldstændig ydmyget.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 12. runde

FT

INT

3 - 0

SAM

21'
10
Stefan de Vrij
Mål
44'
20
Nicolo Barella
Mål
73'
30
Joaquin Correa
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce