Tribunerne er fyldte, stemningen er på kogepunktet. Interessen for Superligaen er eksploderet i denne sæson.
Det samme gælder hjemme foran fladskærmen, hvor seerne vælter til, når topkampene afvikles her i mesterskabsspillet.
Søndag så hele 273.000 med, da FC Midtjylland spillede sig tilbage i guldkampen via 3-2 sejren over Brøndby.
- Alle tre kampe mellem FC Midtjylland og Brøndby i 2024 har haft flere end 225.000 seere. Det er vi faktisk meget stolte over, forklarer Benjamin Munk Lund, der er sportschef på Viaplay.
Det skaber forhåbninger om en stigende interesse frem mod afslutningen på sæsonen om få uger.
- Vi har et håb om seerrekorden fra FC København mod Brøndby 1. april (323.000) bliver slået på søndag. Vi oplever en enorm interesse for Superligaen lige nu. Derfor er der også en god mulighed for, at endnu flere vil følge med, uddyber Benjamin Munk Lund.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tre timers optakt
Kampstart søndag er kl. 16.00 på Brøndby Stadion.
Viaplay kommer søndag til at begynde at sende allerede kl. 13.00 med optakt til Brøndbys opgør mod FC København.
- Brøndby mod FC København er en speciel kamp mellem to store klubber.
- Vi sender tre timers optakt, fordi vi fornemmer en enorm interesse for Superligaen lige nu. Vi har rigtig mange gode ting på vej til optakten, som jeg er sikker på de fodboldinteresserede seere vil være glade for, siger Benjamin Munk Lund.
For Viaplay er der tale om det største Derby mellem Brøndby og FC København siden 17. maj 2009, hvor de klubber også lå og kæmpede om guldet.
Dengang vandt FC København overbevisende 4-0 i Parken og spillede sig tæt på guldet to runder før afslutningen på sæsonen. Siden vandt de. Brøndby faldt sammen og sluttede kun som nummer tre.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga



























