Irans VM-optakt har langt fra været problemfri.
I Mellemøsten er der en igangværende krig mellem Iran og USA, og selvom FIFA-præsident Gianni Infantino tidligere har slået fast, at Iran naturligvis skal deltage ved VM og have træningsbase i USA, lyder meldingen nu anderledes fra det iranske fodboldforbund.
Præsidenten for det iranske fodboldforbund siger ifølge BBC, at FIFA har godkendt, at landets VM-træningsbase flyttes fra USA til Mexico.
Mehdi Taj oplyser, at Iran nu vil have base i den mexicanske grænseby Tijuana, selvom ændringen endnu ikke er blevet bekræftet af FIFA.
- Alle holdbasecamps for de lande, der deltager i VM, skal godkendes af FIFA.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Heldigvis blev vores anmodning om at ændre holdets base fra USA til Mexico godkendt efter de anmodninger, vi indsendte, og de møder, vi afholdt med FIFA- og VM-embedsmænd i Istanbul, samt webinarmødet, vi havde fredag i Teheran med den respekterede FIFA-generalsekretær [svenske Mattias Grafström], lyder det fra Taj.
Iran forbereder sig i øjeblikket til turneringen i Antalya i det sydlige Tyrkiet.
Iran fik oprindeligt tildelt Tucson i Arizona som deres VM-base.
Turneringen afholdes af USA, Canada og Mexico. Iran skal spille mod New Zealand den 15. juni og Belgien den 21. juni – begge kampe i Los Angeles – samt mod Egypten i Seattle den 26. juni.

FIFA VM
Iran































