Premier League -Irsk landsholdsspiller overvejede klubskifte
2019-11-14 10:09:56
Foto: Getty Images

Irsk landsholdsspiller overvejede klubskifte

Den irske forsvarsspiller Ciaran Clark var tæt på at forlade Newcastle i sommers, men Steve Bruce fik ham på andre tanker. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ciaran Clark er med i Irlands trup forud den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Danmark, men forsvarsspilleren, som har hjemme i Newcastle var faktisk tæt på et klubskifte i sommers.

Holdets nye manager Steve Bruce fik dog overbevist Clark om at blive i klubben. 

- Det var noget, som jeg tænkte på i sommers. Jeg vidste ikke, hvad situationen var med manageren, siger Clark til Sky Sports

- Jeg havde en samtale med ham, hvor jeg forklarede min situation, og at jeg ønskede at spille kampe. Jeg har haft et par år, hvor jeg har været inde og ude af holdet, og jeg ønskede at spille fodbold.

- Han sagde, at han ville se, hvordan den første halvdel af sæsonen gik, og så kunne vi evaluere til januar. Han var meget fair over for mig.

Ciaran Clark blev matchvinder i lørdagens Premier League-kamp mod Bournemouth, og Clark tror, at de gode præstationer for Newcastle har bragt ham tilbage i den irske landsholdstrup. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været et stykke tid siden, jeg sidst har været en del af den irske trup. Målet for mig var at slå igennem på Newcastles hold og få regelmæssig spilletid. Jeg vidste, at hvis det skete, ville jeg have en chance for at komme med i truppen, hvilket lykkedes mig. 

Den vigtige landskamp mellem Irland og Danmark spilles mandag aften. 


Foto: Getty Images

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0