Cornelius Kilpatrick forstærker truppen i Ishøj IF.
Klubben oplyser, at 20-årige Cornelius Kilpatrick nu skal iføre sig den sort-røde trøje for Ishøj IF.
Cornelius Kilpatrick kommer senest fra Fremad Amager og har tidligere spillet på FC Helsingørs U19-hold, mens han fik sin fodboldopdragelse i Lyngby.
I en præsentation på klubbens Facebook beskriver Ishøj IF den 20-årige som en ambitiøs spiller, der passer godt ind i klubbens udvikling.
- Cornelius er en spændende og ambitiøs spiller, som passer rigtig godt ind i vores trup og i den udvikling, klubben er i gang med. Han kommer med masser af energi, engagement og en stærk vilje til at bidrage både på og uden for banen, skriver Ishøj IF på deres Facebook.
Nu ser Ishøj IF frem til at få den nye spiller integreret i truppen og følge hans udvikling.


Ishøj IF




































