2025-09-17 23:00:30

Iskolde Kane sænkede Chelsea

Harry Kane blev dobbelt målscorer, da Bayern München besejrede Chelsea med 3-0 i Champions League. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

BMU

3 - 1

CHE

20'
10
Trevoh Chalobah
Selvmål
27'
20
Harry Kane
Mål på straffe
29'
21
Cole Palmer
Mål
63'
31
Harry Kane
Mål

Allianz Arena dannede rammen om et vaskeægte Champions League-brag onsdag aften. 

Her tog Bayern München imod Chelsea, og det skulle vise sig at blive et begivenhedsrigt opgør. 

I de første tyve minutter skulle de to mandskaber se hinanden an, men så begyndte hjemmeholdet for alvor at skrue op for tempoet. 

Det resulterede i kampens første scoring, da Michael Olise sendte et hårdt, fladt indlæg på tværs af feltet, inden Trevoh Chalobah på kluntet vis noterede sig for et selvmål. 

Kort tid efter fortsatte problemerne for Chelsea. 

Denne gang var det Moises Caicedo, der var skurken, da han i en duel endte med at nedlægge Harry Kane inde i feltet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Iskolde Kane sænkede Chelsea
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Det resulterede i, at kampens dommer pegede på straffesparkspletten, inden Bayern Münchens engelske angriber selv tog ansvaret og stensikkert bragte tyskerne på 2-0. 

Nu var Enzo Marescas mandskab for alvor under pres, og hvem skal London-klubben så sætte deres lid til? Cole Palmer. 

I en omstilling satte midtbanestjernen tempo på, inden han selv satte sidste fod på angrebet med en strålende afslutning, og så var de pludselig med i opgøret igen.

Iskolde Kane
Dermed var intet afgjort inden de sidste 45 minutter, men alligevel var det tydeligt, at de tyske værter havde overhånden. 

Det kom også til udtryk i starten af anden halvleg.

Vincent Kompanys mandskab trykkede igen og igen gæsterne i bund, og det resulterede i flere store chancer, der burde have givet mål. 

Blandt andet burde en storspillende Michael Olise have scoret, da Harry Kane fandt sin holdkammerat i en helt fri position, men afslutningen blev reddet flot af Robert Sanchez i Chelsea-målet. 

Efter lidt mere en times spil fik tilskuerne på Allianz Arena så igen noget at juble over. 

En stor fejl af Malo Gusto betød, at bolden endte lige for fødderne af Harry Kane, der end ikke behøvede at tage en berøring, før han iskoldt sparkede Bayern München på 3-1.

Efterfølgende fortsatte Bayern München med at presse på, men flere scoringer kom der ikke. 

I det 89. minut udviste Cole Palmers ellers igen klasse, da han med en snu afslutning sendte bolden i nettet, men målet blev korrekt annulleret for offside. 

Mens Chelsea noterede sig for et nederlag, sikrede Liverpool sig en sejr efter en scoring i tillægstiden mod Atletico Madrid. Læs mere om det her

Podcast Cover

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord

Hattrick | Afsnit 10

FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.

Læs mere
-13:31

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

BMU

3 - 1

CHE

20'
10
Trevoh Chalobah
Selvmål
27'
20
Harry Kane
Mål på straffe
29'
21
Cole Palmer
Mål
63'
31
Harry Kane
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce