



Israel tog tirsdag aften imod prygelknaben i EM-kvalifikationens gruppe G, da Letland lagde vejen forbi Be'er Sheva.
Letland havde endnu deres første point i kvalifikationen til gode, og israelerne var ikke indstillet på, at det skulle komme i aftenens opgør.
Inden for kampens første 45 minutter rullede de offensive israelske profiler sig således ud og sendte tre scoringer ind bag den lettiske keeper.
Sevilla-spilleren Munas Dabbur stod for to af dem i henholdsvis 16. og 42. minut, mens Eran Zahavi stod for den sidste pind, der blev sat ind i det 26. minut.
Så gjorde det mindre, at letterne fik reduceret efter 40. minutters spil, da Riga-spilleren Vladimir Kamess sendte bolden i netmaskerne.
Opgøret endte 3-1 til Israel, der dermed hopper op på 11 point for otte kampe i gruppe G.
Til trods for sejren er Israels vej til EM stort set umulig, da Østrig på andenpladsen har 16 point med to kampe tilbage.
Letland har stadig nul point efter otte kampe.


EM
Letland
Israel























