Pescara Calcio kommer til at skulle undvære Luca Sasanelli i den kommende tid.
Den 19-årige angriber er nemlig blevet anholdt efter kun en måned i Serie C-klubben, da han har slået sin kæreste i ansigtet.
Flere italienske medier, heriblandt Corriere Della Sera, melder, at Pescara-angriberen nu er i husarrest, da han er anklaget for vold i hjemmet.
Nyheden ramte de italienske medier et par timer efter den seneste kamp mod Renanatese. Sasanelli var desuden ikke med i den forrige kamp.
Selve hændelsen fandt sted for et par måneder siden, hvor en lussing har fået kæresten til at gå til politiet.
Pescara har nu udtalt sig om sagen.
- Pescara, der har noteret sig, hvad der er kommet frem om sin spiller Luca Sasanelli, vil ikke udtale sig om privatlivets anliggender.
- Vi afventer at kende resultaterne og resultaterne af det undersøgende retsvæsen, hvorefter det vil evaluere de efterfølgende proceduremæssige trin, skriver klubben på sin hjemmeside.
Luca Sasanelli har spillet fire kampe for Pescara og har kontrakt med klubben til sommeren 2026.

Pescara






















