2025-12-02 14:30:56

Jackie Rasmussen starter før tid i Strømsgodset

Jackie Rasmussen skulle være begyndt i sit nye job i Strømsgodset til januar, men han starter allerede nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For et par uger siden blev det officielt, at Jackie Rasmussen skiftede fra Hillerød til Strømsgodset.

I den norske klub skal han være sportschef.

Det skulle han oprindeligt fra 1. januar, men Jackie Rasmussen begynder allerede onsdag.

Han har fået mulighed for allerede nu at tage til Drammen og begynde i sit nye arbejde i klubben, der er rykket ud af Eliteserien.

- Klubben har været igennem nogle intense uger. Det ser jeg, og jeg mærker en stor interesse for klubben.

- Lige nu er vi nødt til at stå sammen. Der er meget arbejde at gøre, og jeg ser frem til at komme i gang, siger Jackie Rasmussen til klubbens hjemmeside og fortsætter.

- Selvom det er hårdt efter en nedrykning, er det vigtigt at se fremad og fokuserer på det, vi kan gøre. Nu skal vi glæde os over den positive respons fra vores publikum omkring køb af sæsonkort og entusiasmen fra vores partnere. Det betyder meget for, hvad vi vil udrette i næste sæson.

Strømsgodset rykkede ned sammen med Haugesund.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce