International -Jacob Jay om norsk skifte: Ville på eventyr
Foto: Henrik Olesen/Ringkøbing IF
2018-07-28 15:11:01
Foto: Henrik Olesen/Ringkøbing IF

Jacob Jay om norsk skifte: Ville på eventyr

Et skifte fra den tredjebedste danske række til den tredjebedste norske række er på papiret ikke noget skridt op - men Jacob Jay Andersen er meget glad for sit skifte til Egersund.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jacob Jay Andersen har scoret mål på samlebånd i Ringkøbing IF i de seneste år, og onsdag blev han genstand for klubbens første spillersalg i historien.

Klubben, der kastede penge i retning af den jyske vestkyst, er Egersund fra den tredjebedste norske række, og hovedpersonen glæder sig til den nye oplevelse.

- Det er en rigtig spændende klub, og jeg er glad for, at enderne kunne nå sammen, siger Jacob Jay Andersen til bold.dk og fortsætter:

- Mine overvejelser har mest af alt drejet sig om, hvorvidt pakkeløsningen var, som den skulle være. Derudover har jeg bare haft lyst til at prøve noget nyt og anderledes, og da den her mulighed bød sig, tænkte jeg, at det var lige noget for mig.

- Jeg tænker selvfølgelig lidt over, at der prisskilt på, men jeg tror mere, det er andre, der tænker på det end en selv. Det betyder ikke så meget for mig, siger han.

Jacob Jay Andersen skifter den tredjebedste danske række ud med den tredjebedste norske række - og han forstår godt, hvis nogen rynker på brynene over sådan et skifte.

- Jeg ved godt, at mange måske vil tænke, at det er et skridt nedad, men jeg tænker, at udstillingsvinduet deroppe er mindst lige så godt som i Danmark. Og så var jeg bare rigtig klar på at prøve noget helt andet, så det er perfekt for mig.

- Jeg tror, det gælder for alle spillere, at man skal prøve at få nogle gode oplevelser ud af det, og jeg er i hvert fald ikke bleg for at tage på eventyr, siger han.

Han håber, at han kan fortsætte i samme stil, som han har gjort hos Ringkøbing i de seneste år.

- Jeg skal ind og bidrage med det, jeg har gjort hidtil - jeg skal score nogle mål. Jeg ved godt, der vil være noget tilvænning i forhold til, at jeg ikke kender spillerne og omgivelserne, men jeg er sikker på, jeg nok skal kunne gøre en forskel, siger Jay, som er glad for sin tid i Ringkøbing.

- Det har været nogle rigtig gode år i Rinkøbing. Jeg har virkelig nydt det. Jeg har haft nogle fremragende holdkammerater, som har hjulpet mig til at opnå de personlige resultater, jeg har, siger han.

Jacob Jay Andersen scorede i sidste sæson 17 gange i løbet af de 29 kampe, han spillede.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce