Dommergerningen kan til tider være en utaknemlig tjans og stor genstand for kritik.
Men fredag aften hædrer Dansk Fodbolddommer Union årets elitedommere i dansk fodbold.
Her løber 28-årige Jacob Karlsen, der fik sin dommerdebut i Superligaen i 2022, med prisen blandt herrerne.
- Jacob har trods sin unge alder en myndig og god stil på banen, og så er han ikke bange for at udvise mod og stå fast på sine beslutninger, når han kaldes ud til VAR-skærmen.
- Han har et meget stærkt udtryk, og han vælges også på baggrund af den stormende udvikling, han har vist siden debuten i Superligaen, siger formand for DFU, Jens Rohde.
Artiklen fortsætter efter billedet

På kvindesiden er det Frida Klarlund, der blandt andet dømte kampe ved sommerens kvinde-EM og også har 1. divisionskampe under bæltet, mens hun i Superliga-sammenhæng har ageret fjerdedommer.
- Frida dømmer på øverste hylde i international fodbold. Hun har lige dømt semifinale for Nations League, og så fremstår hun altid som en rollemodel for ikke bare kvinder men også mandlige dommere.
- Jeg kan ikke komme i tanker om en dommer, som fortjener en hæder mere end hun, siger Jens Rohde.

Frederik Birks nye job
Hattrick | Afsnit 17Frederik Birk er blevet ansat på TV 2 som ekspert, men i et interview med Bold understreger Birk, at han fortsat er træner.
Læs mere
3F Superliga
























