Lyngby Boldklub vil være en fast del af Superligaen.
Det slår klubben fast i en ny strategi under titlen 'Nye rammer – større mod – samme sjæl'.
Og for at lykkes med det, har klubbens hovedaktionærer i Friends of Lyngby vedtaget at gå i gang med at udvide kredsen af Friends.
Det oplyser Lyngby Boldklub i en pressemeddelelse.
Det betyder, at klubbens ejere om kort tid vil gå i gang med en kapitaludvidelse, der kan bidrage med op til 50 mio. kr. til sportsligt at forankre klubben i toppen af dansk fodbold, fremgår det af pressemeddelelsen, hvor også direktør Andreas Byder udtaler sig.
- Vi ser Lyngby Boldklub som en Superliga-klub. Vi lykkedes med at få tre år i Superligaen sidst, og det var historisk. En oprykning til sommer står øverst på listen, for vi skal tilbage, - men vi er klar over, der fortsat er et stykke arbejde at gøre for at være stabile i Superligaen.
Lyngby Boldklub ligger i øjeblikket på tredjepladsen i Betinia Ligaen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Lyngby Boldklub
Betinia Liga






































